Datalogisk Institut, DIKU > Kurser
Kurser i datalogi

Har du brug for IT-kompetencer på universitetsniveau?
Du kan tage et eller flere enkeltfagskurser indenfor IT på DIKU, enten som studerende på et andet universitet, eller hvis du allerede er ude på arbejdsmarkedet og har brug for efteruddannelse. Alle kurserne udbydes efter tompladsordningen, der betyder, at du kan få en plads på et kursus, i fald der er en ledig plads.
Mulighederne er mange på Datalogisk Institut – hvert år udbydes over 50 kurser indenfor mange forskellige datalogiske retninger. I kursuskataloget (forår/efterår) kan du udforske de mange forskellige kurser og se detaljerede beskrivelser af dem. I nedenstående liste kan du finde det kursus, der har interesse for dig.
Kurser
Kurserne er opdelt efter blokstruktur, så du bedre kan finde rundt i, hvornår du kan tage kurserne.
Er der ledige pladser på kurset efter ansøgningsfristen, kan du søge om at blive optaget som meritstuderende til og med den første undervisningsuge, og frem til fire uger før første undervisningsuge som enkeltfagsstuderende - sene ansøgninger vil dog kun blive behandlet, hvis der er tid.
*For de præcise datoer, tjek Studiekalenderen.
Tilmelding til kurser for folk i arbejde
Det er muligt at tage et enkeltfag mens du arbejder – kurser kører over skemagrupper hvor forelæsninger og øvelser er fordelt på 1-2 dage ugentligt, enkelte på 3 dage, og hver blok er ca. 2 måneder lang fra første lektion til eksamen.
For at tilmelde dig et enkeltfagskursus skal du udfylde denne ansøgning og sende den ind. Husk at tjekke, om der er specifikke adgangskrav til det enkelte kursus.
Priserne varierer fra kursus til kursus og er ca. 500kr. pr. ECTS point, typisk ca. 3750kr.. Ønsker du udelukkende at tage eksamen i faget er der mulighed for selvstudium efter godkendelse af den kursusansvarlige. Prisen for en eksamen efter selvstudium er ca. 500kr.
Tilmelding til kurser for studerende på andre universiteter
For at tilmelde dig et kursus som studerende fra et andet universitet (merit), skal du huske, at du skal have en forhåndsgodkendelse fra dit studie for at blive optaget på kurset.
For at tilmelde dig et enkeltfagskursus skal du udfylde denne ansøgning og sende den ind. Husk at tjekke, om der er specifikke adgangskrav til det enkelte kursus.


