IT i verdensklasse. IT-forskningen bange for erhvervslivet! Datalogi-studerende siger nej til forskerkarriere! Under disse paroler kritiseres Datalogisk Institut ved Københavs Universitet (DIKU) i ComputerWorld 7. maj i en kronik af datalogistuderende Sidsel Jensen og i en artikel af Dorthe Toft, hvori datalogistuderende Manijeh Elsa Modi refereres. Som adjunkt på DIKU med nyligt erhvervet ph.d.-grad fra DIKU kan jeg godt genkende nogle af kritikpunkterne, men mener samtidig at mange af kritikpunkterne bygger på uvidenhed om de faktiske forhold -- dette kan så skyldes, at vi har været for dårlige til at informere. Det er mit håb at dette indlæg kan bidrage til oplysning om nogle af instituttets mange spændende aktiviteter; yderligere oplysninger findes på vores hjemmesider http://www.diku.dk. Forskning i verdensklassen. Et af de kritikpunkter, der nævnes af både Sidsel Jensen og Dorte Toft, er, at det skulle stå sløjt til med DIKU's forskning. Dette er helt forkert. Tværtimod er flere af DIKU's grupper i verdensklassen. Vi er på programkomiteerne til de bedste internationale konferencer, publicerer stribevis af artikler ved de bedste konferencer og i de bedste internationale tidsskrifter. Det er det, der gør en karriere på DIKU interessant -- de ansatte er ikke bare oppe at lege med de tunge drenge, nogen af dem ER de tunge drenge. Hvad er det så vi forsker i? Alt muligt! Jeg arbejder selv i en gruppe, der beskæftiger sig med programmeringssprog -- et felt der spænder fra rent teoretiske emner som matematisk logik til praktisk motiverede emner som år-2000 problemet. Denne kombination af teori og praksis er også kendetegnende for de andre grupper på DIKU. Ude i verden betragtes DIKU som et attraktivt institut, og vi har ganske gode forbindelser til top-institutioner i USA som Stanford, MIT, Berkeley, Carnegie-Mellon, og Cornell. Vi får da også flere ansøgninger ved stillingsopslag end de 1-3, der har været fremme i kritikken, og har også en del gæster udefra, der bidrager til at placere både vores undervisning og forskning i verdensklassen. De seneste to semestre har jeg f.eks. selv undervist på forskningsbaserede kurser sammen med gæstende eksperter i emneområderne. Forskningsbaseret undervisning. Faktisk er en af de ting, jeg oplever som et særkende ved DIKU, at de studerende tidligt får lov til at lave rigtig forskning. Det er ikke unormalt at specialer og rapportprojekter fører til artikler ved internationale konferencer. I den gruppe, jeg arbejder i, har specialerne ofte karakter af små ph.d.-afhandlinger. Det ser man ikke mange andre steder i verden. Underviserne på instituttet har sandt nok forskellig stil, men de fleste af os brænder for det, vi laver. Som en kollega, Mads Tofte, udtrykker det: man skal bedømme et institut på hvor mange man finder der om lørdagen! Da jeg skulle beslutte, om jeg ville fortsætte med en akademisk karriere efter mit ph.d.-studium, læste jeg en karriereguide, der sagde: dit ønskejob er det, du ville bestride, selv om du ikke fik penge for det. Det kan jeg godt sige om mit job! Hvor mange kan det? Industrielle anvendelser. Hvad munder al vores forskning så ud i af anvendelser? Masser! Vi har en algoritme-gruppe, hvis ansatte og studerende opfinder algoritmer, der bliver brugt i forskellige industrielle anvendelser, og som leverer ekspertise til virksomheder, der skal have effektiviseret deres software. Vi har en række andre grupper, hvis studerende og ansatte er involveret i alskens samarbejdsprojekter med industrielle partnere i Danmark, USA og andre lande. Jeg deltager selv i et projekt, hvor vi er i færd med at etablere et firma, der skal kommercialisere programmeringssprogsteknologi. Blandt andet har vi udviklet en praktisk løsning på en del af år-2000 problemet, som forhåbentlig snart vil blive markedsført af en stor amerikansk virksomhed. Tanken med dette projekt er netop at tiltrække interesserede studerende, der så får mulighed for at kombinere teori og praksis i en ramme, der bygger bro mellem forskning og udvikling, sådan som det har været efterlyst i kritikken. Mere om dette i det forestående øresundstræf i industriens hus 4. juni! Også i vores undervisning tilgodeses anvendelsesaspektet. Vi har f.eks. en række anvendelsesorienterede kurser, f.eks. om systemudvikling og Java. En obligatorisk del af studiet er at deltage i en række rapportprojekter, og disse er ofte praktisk motiverede og kan gennemføres i samarbejde med industrielle partnere. Jeg har selv lige været vejleder på et projekt der handlede om problemer med elektronisk dataudveksling i forbindelse med indførelsen af den nye europæiske møntfod Euro---et projekt der gennemførtes i samarbejde med ansatte i Fischer og Lorenz, der er eksperter på området. Noget om kritikken. Hvorfor kritiseres vi så, når det hele nu er så fornemt? Måske har vi ikke været gode nok til at formidle vores gejst og til reklamere for alle disse fortræffeligheder på vores introducerende kurser. Vi har dog både en halvårlig begivenhed ("andendelsdag"), hvor de forskellige grupper præsenterer sig for de studerende, og en årlig ph.d.-dag, hvor de ph.d.-studerende præsenterer deres forskning for alle interesserede---den næste løber af stablen 10. juni! Jeg vil imidlertid forsøge at tage initiativ til, at den interne evalueringen af vores introducerende kurser lægger endnu mere vægt på at stoffet så vidt muligt illustreres gennem industrielle anvendelser og relevant forskning og på at undervisningen skal være inspirerende og engagerende og stimulere de studerendes kreativitet. Måske kan forøget brug af gæstelærere fra industrien også hjælpe med til at illustrere anvendelserne, som det har været foreslået. Måske har vi heller ikke været gode nok til at gøre opmærksom på os selv i medierne; jeg har selv savnet et forum hvori udviklere og forskere mødes. Hvad med en artikelserie i ComputerWorld om industrielle anvendelser af forskningsideer fra de danske universiteters datalogiske institutter?