Arne John Glenstrup
Kognitiv Gennemgang udført på Mekatronisk Produkt, der giver en undersøgelse af hvordan den kognitive gennemgang kan anvendes på en anden type produkter end de oprindeligt tiltænkte, nemlig mekatroniske produkter. (Fremstillet i forbindelse med MMS-undervisningen.)
Opgave i Kognitionspsykologi, hvori jeg søger at give en redegørelse for min opfattelse af sammenhængen mellem krop, psyke og det sociale. (Fremstillet i forbindelse med kognitionspsykologi-undervisningen.)
Behandling af grafisk information i et kognitionspsykologisk perspektiv: en undersøgelse af menneskers brug af landkort, hvori jeg prøver at se på hvad man kan få ud af at anvende Gibsons økologiske teori om perception på brugen af landkort. (Fremstillet i forbindelse med kognitionspsykologi-undervisningen.)
"A perceiver is aware of her existence in a persisting environment and is also aware of her movements relative to the environment, along with the motions of objects and nonrigid surfaces relative to the environment." (Gibson 1979, pp. 249-250)Et perceptuelt system ændrer og tilpasser sig hele tiden, så informations-opsamlingen ikke kun afhænger af hvordan omgivelserne er, men også af hvilke "erfaringer" systemet har gjort. På denne måde opfattes menneskets evne til at handle ud fra erindringer ikke som en sammenligning af sanseinput med hukommelse; hukommelsen findes ikke som et kognitivt delsystem - i stedet er det hele systemets tilstand der udgør "erfaringsmassen" (Gibson 1979, p. 254).
Denne dynamiske, kontinuerlige tilpasning kan udtrykkes som at det perceptuelle system søger en "resonans" med omgivelserne. Et centralt punkt i denne tilgangsvinkel er at mennesker (og dyr) hele tiden søger at blive "attuned" til invarianser og ændringer i omgivelserne. Invarianserne omfatter mange aspekter af omverden, ikke kun simpelt nethinde-målelige størrelser, men også højere ordens invarianser, som f.eks. genstandes indbyrdes placering, uafhængigt af personens position og bevægelse i forhold til disse (Gibson 1979, kap. 7 & 12).
Nogle typiske eksempler på kilder til disse højere ordens invarianter er det optiske flow (som er en dynamisk størrelse) der samtidig giver ganske nøjagtige oplysninger om hvordan omverden er indrettet og hvordan vi bevæger os, teksturgradienter der afslører formen og størrelsen af de omgivende overflader og objekter, samt okklusion og looming der fortæller hvordan objekter bevæger sig i forhold til baggrunden (Gibson 1979, kap. 5). Alle de invarianter det perceptuelle system således har adgang til, bruger det så til at blive opmærksom på "affordances" - egenskaber (de potentielle anvendelsesmuligheder) ved objekterne i omverden. Gibson (1979, kap. 8) mente at disse egenskaber direkte fremgår af objekternes udseende (når vi taler om visuel perception), og at det perceptuelle system kun behøver at "samle dem op." Hvor de traditionelle teorier sagde at mennesket i naturen brugte hukommelsen og begrebsapparater til at f.eks. genkende et redskab som dét redskab der var brug for, så siger Gibson (1979, p. 133f) at redskabet selv indeholder denne brugbarhed - affordance - i form af dets udseende. Hvis nogle mennesker så ikke ser denne brugbarhed er det fordi deres perceptuelle system ikke er "attuned" til disse affordances.
Kritikken centrerer sig hovedsageligt om to aspekter:
En gibsonianer ville dog nok afvise denne situation ved at sige at Berensons perceptuelle system var blevet "attuned" eller "sensitized" til nogle ganske bestemte optiske egenskaber der findes ved alle de Da Vinci malerier han har set. På denne måde indgår der ikke en eksplicit "hukommelses-enhed" eller kognitive modeller der bidrager til processen.
Dette knytter an til det andet kritikpunkt, at perception ikke (altid) er direkte. Essensen i kritikken er at selv hvis hjernens "neurale netværk" faktisk "implementerer" perceptionen som en direkte funktion fra stimulus til perception, er det kun rimeligt at tale om en direkte psykologisk funktion hvis den ikke meningsfuldt kan brydes ned i en "algoritmisk" forklaring (Ullman 1980, p. 374). Det er nærmest et spørgsmål om videnskabsteori: hvis vi ønsker at forstå hvordan hjernen perciperer, kommer vi ingen vegne ved blot at sige at den perciperer direkte. Man skal dog nok mere opfatte denne del af debatten som en diskussion om hvad det er interessant for psykologien at undersøge: traditionelle "reduktionistiske" psykologer fokuserer på at give en algoritmisk forklaring af hjernens funktioner, hvor gibsonianere mener det interessante består i at opdage hvilke lovmæssigheder man kan finde i menneskers faktiske interaktion med omverden. Altså populært sagt en diskussion om vi skal forklare hjernen "indefra" eller "udefra."
Denne input-output-løkke danner grundlag for en perception - ikke kun af omgivelserne, men af personen i forhold til dets omgivelser. Denne mere pragmatiske fortolkning af direkte perception er da også udgangspunktet for Neissers (1994) model af menneskets perceptuelle formåen. Han vælger at se denne formåen som bestående af mindre dele, bla. det økologiske selv der omfatter menneskets opfattelse af hvordan det bevæger sig i forhold til omgivelserne - altså den gibsonianske direkte perception.
Den konstante input-output-løkke genfinder vi også i Jens Rasmussens stigemodel, hvor handlinger på det færdighedsbaserede niveau ikke styres af bevidste tanker, men nærmest udføres som en konstant interaktion: en sammenhængende perception og udnyttelse af omverdens "affordances."
Denne erkendelse bør vi udnytte i design af brugergrænseflader - det er i virkeligheden en stor fejltagelse ikke at drage fordel af den evolution der har ført til at mennesket er så vel indrettet til at indgå i en ubevidst interaktion. Alligevel er det først i de sidste ti år at der rigtigt er fremkommet grafiske grænseflader med direkte manipulation, hvor brugen af maskinen foregår ved direkte håndtering (manipulering) af objekter i nogle omgivelser (Dix et. al. 1993, p. 125). Denne gode udvikling bør bestemt fortsætte, og Rasmussen & Vincente (1990) har da også skabt et begreb, økologisk interface design, der netop baserer sig på at muliggøre direkte perception af komplekse systemtilstande i et virtuelt økologisk miljø, en udvidelse af menneskets naturlige miljø.
Det virtuelle økologiske miljø skal bestå af elementer der på én gang giver mulighed for direkte at opfatte informationen på flere niveauer; herved bliver det muligt for brugeren/ operatøren, ud fra hans eget erfaringsniveau, at vælge hvordan han vil tolke informationen - hvilke affordances han vil udnytte.
Denne strategi for brugergrænsefladedesign virker meget lovende, og forsøg har vist at operatører vurderer den økologiske grænseflade som værende bedre end den traditionelle (Lindsay & Staffon, 1988). Der synes ikke at være tvivl om at vi bør designe grænseflader så de kan opfattes direkte i stedet for aflæses.