Lars Ulriksen, der kommer fra RUC, fremlagde/præsenterede foreløbige konklusioner på sin undersøgelse omkring forventninger til universitetsstudier.
Referatet bygger på kopier af de overheads som Lars viste. Overhead teksten er markeret med fed skrift og mine optegnelser er i almindelig font.
Lars indledte med at fortælle om forventninger til universitets studier, studerende, lærer og institution/faget. Han havde valgt at undersøge fysikstudiet ved NBI og RUC idet han påpegede, at fysik er et område med en klar selvforståelse. Undersøgelsen er baseret på interview med studerende og lærere. De studerende skulle føre uge dagbog 1 gang pr. uge, men desværre var der stort set ingen, der havde afleveret deres dagbøger. Derfor bygger undersøgelsen hovedsagelig på interviews. I alt blev der foretaget følgende interviews.
Studerende:
14 fra Københavns Universitet (heraf 4 individuelt)
8 fra Roskilde Universitetscenter
6 fra Nat-basis
2 fra Fysik-overbygningen
6 studerende er blevet geninterviewet i januar 2001
Lærere:
3 lærere fra Københavns Universitet
3 lærere fra Roskilde Universitetscenter
Forestillinger og forventninger hos fysik-studerende (KU)
de store spørgsmål hvordan hænger verden sammen, hvordan virker naturen
fysik som forklaring på hverdagen det at kunne forklare f.eks. bølger, ryk i bus ved start
oplevelsen af at kunne regne den ud 1) at kunne løse opgaver og få et svar med to streger under 2) at kunne mestre en opgave (mestrings opgave)
man skal interessere sig for det brænde for det de unge siger 1), at hvis man ikke interesserer sig for det mere, skal man holde op! 2) det er legitimt at sige det idet de ser det som et led i deres selvrealisering og selvudvikling. I vores vestlige kultur skal man brænde for noget!
det er ikke til at vide; nu venter vi og ser Dette betyder at de studerende ikke kan give et modspil til undervisningen. De møder studiet med kombinationen åbenhed/ikke noget aktivt at spille ind og dette synes at lede til en skuffelse hos de studerende, som nok skal ses på den måde, at de har nogle ikke klargjorte forventninger.
hårdt og/eller svært
at skulle vente på det spændende De studerende kan godt gennem et stykke tid vente indtil de når frem til det der rykker- og på spørgsmålet, om hvor længe de kan vente på det spændende mener de ca. ½ år.
passive eller distancerede lærere (professor-typer)
at møde studerende med interesser som en selv Mange studerende kommer med dårlige oplevelser fra gymnasiet af at være nørder eller blot out pga. deres interesse for fysik/naturvidenskab
der skal være plads til et liv ved siden af De studerende vil have mulighed for at dyrke sport og venner mens de læser. De oplever at det er svært at få tid til det og stjæler tid for at opfylde dette, hvilket giver kronisk dårlig samvittighed
arbejdsperspektiv: Skal kunne bruges, men uklart til hvad
Oplevelser med studiet
Meget positivt studiemiljø Det giver struktur med læsegrupper, men hvis gruppen går i opløsning så er der ikke noget sted at blive samlet op; så går det godt med læsegruppen går det godt for den studerende- ellers er der risiko for at det går galt. Så det skal overvejes, om der skal ske en organisering så der bliver hjælp at hente til at etablere nye læsegrupper. Læsegrupper etableres på RUS-kursus. Lærerne er ikke nødvendigvis professortyper/distancerende.
Meget stort arbejdspres: man er altid bagud De studerende føler at læreren bestemmer i forelæsningen.
Meget højt tempo: man kan ikke fordøje stoffet De studerende føler at læreren bestemmer i forelæsningen. De studerende kan ikke fordøje stoffet, hvilket giver frustration og overfladelæsning. De studerende bruger 40-50 timer pr. uge og kan ikke kapere mere.
Tilvænning til arbejdsformen: læsedisciplin og læserytme Det at læse hele tiden kontinuert er svært. Det er svært med disciplin når man føler man er kommet bagud. Der er en risiko ved at læreren samler op på stoffet i starten idet de studerende ikke opdager, at der skiftes gear.
Stoffet er sværere og kedeligere end ventet
tempo - fordybelse Når tempoet sættes ned giver det tid til fordybelse, men det betyder, at der skal ske en udlugning af pensa
tilegnelse - oplevelse og erfaring Fag opleves som adskilte dele f.eks. matematik og fysik. Det forventes, at de studerende tilegner sig kendt stof (f. eks. ved lærebøger) idet undervisningen er lagt an på tilegnelse.
intuition - pensum Spørgsmålet er, om fag kun placeres på pensa siden idet der i undervisningen ikke er tid til intuition.
de store spørgsmål - den tunge formalistiske dyne Når de studerende er trukket gennem en formalisering, så er der ikke meget plads tilbage til de store spørgsmål.
Konklusioner, dilemmaer og spørgsmål 2
Undersøgelsen peger ikke på et entydigt resultat for nedenstående Konklusioner, dilemmaer og spørgsmål 2 overhead, men rejser to vigtige diskussions emner
A: Fysik-studiet er tilrettelagt så det sikrer en afklaring hos de studerende, således at de studerende hvis evner og interesse ikke rækker til det lange seje træk, stopper.
eller
B: Tilrettelæggelsen af fysik-studiet betyder at mødet mellem på den ene side den indholdsmæssige fascination og oplevelsesdimensionen og på den anden side det høje tempo og stoftrængslen støder studerende ud af studiet, som ved en anden organisering kunne være blevet.
eller ...
Lars Ulriksen viste derefter nogle overheads med udtalelser fra interviews i forbindelse med undersøgelsen
Jamen det er fordi folk ikke har intuition, det er jo det vi lærer dem. Det at flytte fra den meget abstrakte begrebsverden der ligger i formlerne til naturen, og sørge for at få den sammenhæng fast. Det er der det svinger. Det er dét folk ikke kan forstå. Abstraktionen simpelthen (lærer)
Fysik er en måde at erkende naturen på, og det er en måde [...] at angribe et problem på, en måde at stræbe efter at generalisere på i stedet for at interessere sig for det specifikke, så interesserer man sig for det generelle. (lærer)
Målsætningen er at lære de tankemåder og de anskuelsesformer som fysikere har. Så det er sådan en socialisering i hvad det egentlig er at være fysiker og tænke det, og sige hvad vil det sige at tænke som en fysiker. [...] og så er det så den kompetence man har som fysiker, det er så at præcisere problemet, og sige jamen det er sådan og sådan at vi bliver nødt til at spørge, og det er sådan vi må matematisk formulere det for at vi kan bruge vores fysiske teori. [RUC-lærer]
... og det er et ideal jeg tror at man har alle steder. Men det er bare ikke noget man [...] Sådan tror jeg godt at man kan sige det, at man vil mere sige at vi skal igennem de og de discipliner på en mere traditionel måde og så .. så kan man det bare. [...]
Men altså jeg synes også at det er et svært spørgsmål, fordi altså man har ... jeg kan også se at man har også behov for det pensum et eller andet sted. Så jeg tror ikke man kommer uden om at man i et sådan et fag skal bruge utrolig meget tid. Altså det skal man altså bare, hvis man skal nå nogen steder. (studerende)
Men vi skal i hvert fald passe på, det er ikke det der er vores styrke sådan set [at give den store fortælling, lu]. Det er det ikke. Det er faktisk måske at være lidt mere kedelige og jordbundne, og at kunne faktisk finde ud af hvordan vi kan regne det ud og løse problemstillingen. (lærer)
Derefter var der kommentarer fra gruppen, hvoraf en del kunne kende Lars bemærkningerne til de viste overheads. Derudover var der uddybning fra Lars. Bl.a. påpegede Lars at følgende skulle overvejes
at de studerende opfattede at resultaterne fra den avancerede forskning var meget langt fra hverdagen og den intuitive forståelse af hvordan ting hang sammen
lærerne synes at deres fag er vigtigt
tempo er et væsentlig problem- at det skulle overvejes at identificere centrale elementer så at sige pille det centrale ud (bevare det), så det blev tydeligt
reduktion i timetal burde betyde reduktion i stofmængden
evnen til at forundres skulle bevares
tempo samt fagtrængsel
Lars Ole Boldreel lob@seis.geol.ku.dk
Referant