Referat af Guerilla-gruppe workshop den 3. maj 2001
Emnet for denne første workshop var "Kompetence", og vores gæster var Rie Troelsen (RPT) fra Kemisk Institut på Odense Universitet og Lena Lindenskov (LL) fra DPU
Referenter: Morten Busch (formiddag), Katrine Krogh Andersen (eftermiddag)
Første halvdel af workshoppen tog udgangspunkt i oplæg fra Ph.D.-studerende Rie Troelsen (RPT) fra Kemisk Institut på Odense Universitet. Hendes oplæg tog udgangspunkt i hendes projekt, der omhandler kompetence udvikling i kemiuddannelserne. Mere specifikt undersøger hun "eksperimentets rolle" i kemiundervisning på universitetsniveau. Samspillet mellem den studerende, dennes faglighed og det omkringværende samfund har fokus i projektet, hvis kilder blandt består af interview med undervisere.
RPT tog udgangspunkt i den modernisering universitetsuddannelserne i disse år gennemgår og skal gennemgå (ref. Ulriksen, Lars 1998). Ændrede krav gør at færdiguddannede kandidater i dag ikke er "færdiguddannede" set udfra arbejdsmarkedets side. Staten stiller ligeldes ændrede krav til uddannelserne. Investering og produktivitet er således nye kodeord. Derudover stiller en øget faglig stofmængde krav om en udvælgelse og revurdering af stoffet. Kombination af disse faktorer med de studerendes ændrede krav og holdning til uddannelserne rejser krav til en revurdering af uddannelsernes formål.
En sådan revurdering af universitetsuddannelserne bør selvfølgelig tage udgangspunkt i Universitetsloven, der ifølge den nuværende fortolkning indebærer, 1) at statens interesser skal tilgodeses 2) at universitetet skal være kritisk og selvstændigt 3) at universitet skal have en dannende og oplysende funktion og 4) at den studerede skal realisere sig selv gennem studiet. Der var dog en del diskussion blandt gruppens fremmødte om RPTs fremlægning rent faktisk ligger i universitetsloven, eller om loven i virkeligheden ikke kun beskriver det videnskabelige indhold.
Denne formålsparagraf koblede RPT direkte til Lars Ulriksens firdeling af interesser i det uddannelsesmæssige rum: 1) samfundsmæssige interesser, 2) akademisk socialisering, 3) selvrealisering og selvudvikling samt 4) arbejdsmarkedsinteresser. Igen var holdningen blandt nogle af gruppens medlemmer dog, at dette måtte ses som det politiske ønske p.t. og at udlægningen var i modstrid med de formelle krav p.t. som kræver god forskning og uddannelse til højeste videnskabelige niveau.
Gennem en makrosociologisk analyse af vores informationssamfund, forsøgte RPT at bringe Lars Qvortrups "hyperkomplekse samfund" ind i debatten med nogle protester til følge fra salen, da læsestoffet indeholdt uklare definitioner og var svært forståeligt udenfor sammenhæng. Hovedpointerne om et moderne samfund, hvor man ikke kan overskue verden fra et punkt og manglen på faste holderpunkter, var dog accepteret fortolkning. Det store væld af valgmuligheder skaber således ikke kun frihed men også utryghed.
RPT redegjorde ligeledes for andre bud på samfundsanalyser, og en syntese af disse førte frem til hendes bud på en samfundsmodel: "Det refleksive videnssamfund", præget af vidensoverskud og risiko, idet valg og fravalg er centrale begreber. Viden er således drivkraft på socialt og politisk og det er blevet legitimt at vælge. Globalisering og forandringernes hastighed og dybde, gør at grænserne for sikkerhed og fare ændres. Dette skaber afmagt og en forøget behov for en ny forankring og en ny fokus på indre værdier.
Efterfølgende blev gruppen delt op i grupper af tre, hvorudfra man diskuterede om universitetet skal bekymre sig om samfundet eller om fokus udelukkende skal ligge på forskning eller undervisning. Dette gruppearbejde og den efterfølgende debat fokuserede især på brudfladen mellem forskning og undervisning. Fag som idræt er meget undervisningsbaserede, mens fysik primært fokuserer på forskning.
Den udbredte holdning var at forskning og undervisning ikke skulle adskilles, men flere gav udtryk for, at de mente, at deres undervisning i langt højere grad end før lignede klasse/skole-undervisning. Der var også en accept af Ulriksens model som ideel for en forskeruddannelse, selvom den akademiske arv skal holdes i højsædet.
kompetencebegrebet som faktor i udformningen af fremtidens naturvidenskabelige uddannelser
Anden halvdel af RPTs oplæg tog udgangspunkt i Det Nationale Kompetenceregnskab, der fastslår at faglige kompetencer nu er mindre vigtige en tværfaglige kompetencer, og evnen til læring er vigtigst. Således opridser dette regnskab de fire kernekompetencer i nutidens samfund: 1) læring (overskue, kombinere) 2) relation (netværk) 3) mening (identitet) 4) forandring (fleksibilitet).
Gennem en kort gennemgang af dannelsesteorier bl.a. Klafkis epoketypiske dannelsesbegreb og nøglekvalifikationer, forsøgte RPT at give sit eget bud på kompetenceudvikling i det refleksive videnssamfund: A) Lærings- og videnskompetence (sammenhængstænkning) B) Samarbejdskompetence (diskussionsparathed) C) Forandringskompetence (turde det kreative) D) Identitetsskabende kompetence.
Dette førte til en entusiastisk debat om hvorvidt universitetet skal bibringe andet end faglig kompetence. Der var delte meninger om det var nødvendigt med disse nye kasser for at producere ny viden og til at motivere undervisere og stimulere studiestrukturændringer. Mange mente således, at universitetet kun kunne bidrage til visse af kompetencerne.
Endelig forsøgte RPT at anvende hendes udviklede kompetencebegreb på det herskende pensum i mange naturvidenskabelige uddannelser.
Når man ser på læseplanerne er disse i store træk bare en opremsning af emneområder, metoder og teknikker. Pensumlisten forveksles på den måde let med formålet for undervisningen. I en bekendtgørelse fra undervisnings ministeriet fra august 1993 står følgende: "Formålet med de naturvidenskabelige uddannelser er at kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse." En modernisering af målsætningen for de naturvidenskabelige uddannelser må fokusere på kompetencer, og vi diskuterede hvorvidt dette vil stå i modsætning til de faglige traditioner og forpligtelser overfor forskningen.
Som eksempel fortalte RPT om laboratorieforsøgene i kemi, som traditionelt set er meget kogebogsbaserede. Forsøgene formodes at give håndværks- og laboratoriemæssige færdigheder, men de opfattes ofte som værende kedelige, og de studerende får nemt indtryk af at facit kendes på forhånd, der er ingen nye opdagelser i øvelserne.
RPT gav sit forslag til et muligt laboratoriekursus i "Almen kemi og titréranalyse". Hun forestillede sig en første øvelsesgang med introduktion til emne, metoder mm, hvorefter de studerede arbejder i hold med øvelser af typen, "Find kloridkoncentrationen i kontaktlinsevæske". Der er så meningen, at de studerende selv skal finde metoder, redskaber mm. Dette skulle give mulighed for differentieret undervisning, og en højere grad af perspektivering til eksamen. RPT har deltaget i indførelsen af et kursus i denne stil. Det lykkedes dog ikke rigtigt, og iflg RPT skyldtes det blandt andet, at man ikke havde været opmærksom nok på at lave "kontrakter med alle implicerede ("Hvad forventes af hvem?", "hvad er meningen?", ...)
LL præsenterede sin undersøgelse fra 1997-98 af matematik studerendes indsats på studiet og deres faglige udbytte. Undersøgelsen var blevet sat igang efter at man på matematik havde indført en storesøster ordning, havde satset på gode undervisere til regneøvelser mm. Disse initiativer havde ikke umiddelbart båret frugt i form af højere beståelsesprocenter.
LL sluttede ud fra sin undersøgelse, at på trods af gode og engagerede underviser var mange studerende meget ringe forberedt, meget få tog noter, og de studerende var meget autoritetstro overfor undervisningsmaterialet og stolede mere på det end på hvad der blev fremlagt af underviserne.
Generelt er der ikke nok klarhed om institutionens krav og forventninger til de studerende, og samtidig er det ikke tydeligt nok for de studerende, at de også er en væsentlig del af institutionen.
Vi diskuterede hvordan man i højere grad kan få de studerende til at føle sig som del af institutionen, og lavede en lang række forslag, såsom "torsdagskaffe", invitation til foredrag mm, feltarbejde, læsegrupper, ... (jeg fik desværre ikke noteret hele listen).
Vi diskuterede hvad der er specielt vigtigt for undervisningen i det hyperkomplekse samfund. Hvordan (og i hvor høj grad) er forholdene for og forventningerne fra de studerende idag anderledes end tidligere? De nye studerende har ofte et stort netværk udenfor institutionen, og de overtager ikke nødvendigvis automatisk identitet og netværk fra studiet. Studiet er ofte kun en af facetterne i deres liv og vi diskuterede, om de generelt er mere "zappende" end tidligere. Er det en kliché, eller er der noget om det?
LL fortalte derudover om sin deltagelse i internationale OECD-undersøgelser indenfor matematik. Disse undersøgelser har tidligere været meget curriculum-baseret (TIMMS), således, at emnerne skulle ligge indenfor læseplanerne i alle deltagende lande.
En ny undersøgelse (PISA) vil i højere grad se på "tværfaglige livskompetencer". 15½ årige skal 3 gange testes, og hver gang med forskellig hovedfokus indenfor matematik, dansk og science. Opgaverne er kompetenceprægede og ikke pensumbaserede.
Derudover fortalte LL om nationale kompetenceinitiativer, som hun deltager i.
1. Man arbejder på at lave voksenuddannelses kurser for korttidsuddannede (læsekurser og matematikkurser). Disse kurser skal i højere grad end tidligere arbejde med almene kulturelle kompetencer (numeralitet, måle, tælle, forklare, designe, lege, ...), end egentligt fagstof.
2. Kompetencer som middel til fagbeskrivelse af matematik (notat af Mogens Niss). Tanken er, at en kompentencebeskrivelse kan gælde på alle niveauer, men kan den erstatte et egentligt pensum? Vi diskuteret hvorvidt en sådan kompentencebeskrivelse kan omfatte andre fag, og hvorvidt den er fagspecifik. Hvordan ville den se ud på de forskellige fag? Desuden diskuterede vi hvordan denne opfattelse af kompetencer er i med-/modstrid med de kompetence begreber RPT præsenterede om formiddagen.
Litteratur:
[1]-[4] knytter sig til Rie og Lenas oplæg, mens [5] introducerer begrebet "kernefaglighed" og har mere orienterende karakter.
[1] Lindenskov, L (1998), "Studienormer - i splid med sig selv med spild af ressourcer", ComMmaT, Ballerup.
[2] Niss, M. (2001), "Kompetencer som middel til fagbeskrivelser af matematik", http://mmf.ruc.dk/~thj/kom/
[3] Kompetencerådet (1999), "Kompetencerådets rapport 1999. Danmarks nationale kompetenceregnskab". Huset Mandag Morgen. Strategisk Forum. I uddrag.
[4] Qvortrup, L. (2000), "Det hyperkomplekse samfund". Gyldendal. Kap. 13 + 14 (s. 265-303)
[5] Undervisningsministeriet (2000), "Uddannelsesredegørelse 2000". s. 5-27 og 62-83, http://www.uvm.dk/pub/2000/ur/
15-16 timen:
Vi diskuterede generelt hvordan dagen var forløbet.
Rie havde været glad for en tilbagemelding fra Søren på det udleverede materiale. Det vil være godt, hvis vi også sender relevante kommentarer om læsestof til hinanden når vi læser de forskellige ting. Vi overvejede at lave en nyhedsgruppe som internt diskussionsforum, og Martin blev sat på opgaven.
Henrik foreslog, at vi laver forholdsvis udførlige referater af vores workshops (inkl. litteraturliste). Så kan vi dels bevare dem på hjemmesiden til vores og andres brug, og dels nemt samle dem til en senere rapport.
Derefter diskuterede lidt af hvert:
-Var der for meget læsestof? For meget snak?
-Refleksion over vores egen læring. Det er vigtigt, at vi bibebolder én time i "lukket" forum, hvor vi kan diskuterede hvad der er foregået til workshops mm.
- Var emnet for teoretisk? Sikkert ikke, men vi vil sørge for også at bevare praksisrelationen
- Uddannelsesredegørelsen. I hvor høj grad er vi politiske aktører? Hvor stor indflydelse har sådan en redegørelse på den daglige undervisning på universitetet?
Generelt var der stor tilfredshed med dagen og de to oplæg!
Hvad er vores konkrete mål med guerillagruppen?
-En publikation (Guerilla manifest?) + skitse til udviklingsprojekt
-Hjemmeside og netværksdannelse
-Kortsigtet synliggørelse: Artikel i hovedområdet, DFS- oplæg mm
-Lokalprojekt: "Hjernevask"
Disse emner (mål vs. formål) blev diskuteret længe. Vi vil nok i høj grad arbejde på synligheden, af vores gruppe, også på længere sigt. Der var dog også stor tilslutning til at vi husker Guerilla-aspektet, og også gør "noget" på kortere sigt.
Mulige fremtidige tema'er:
- IT
- Projektorienteret undervisning
- Evaluering
- Filosofikum
- "De studerende"
- Erfaringsbaseret undervisningen
- Læring/ Praksislæring
- "Det praktiske arbejde"
Planlægningsgruppen for de fremtidige workshops er:
Henrik, Søren, Luise, Christine
Vi besluttede at workshops i efteråret kommer til at ligge om onsdagen, og til næste workshop, laver vi hver især en liste over mulige onsdage.