Min egen studietid på Fysik-Datalogi/KU har givet mig meget at overveje, dengang som nu. Også hvad angår undervisningens form og tilrettelæggelse. Dengang var jeg ivrig medlem af Studienævn (fysik) og udvalg, mens jeg nu nøjes med at overvære fra sidelinien og tænke mit. Men den seneste tids debat om krise på naturvidenskab, vigende optagelsestal og debat om bevillinger, m.v., har manet mig til tastaturet igen. Jeg håber, at Guerillagruppen - og senere måske også andre - vil fatte interesse for mine overvejelser og forslag.
Faktisk var det min kones skyld! Anne Katrine er i samme båd som jeg: Tidligere studienævnsmedlem (geologi/KU), som ikke kan slippe de gamle diskussioner helt. En aften i august 2001 havde vi kun hinandens selskab i bilen på vej til Lolland, fordi børnene var faldet i søvn. Og der blev første udkast af vores plan udformet. Jeg har gået med alle tankerne i hovedet siden, men det er vist nu tid til at få dem ned på papir.
En anden væsentlig inspiration til denne tekst kan læses i Ingeniøren 52/2001. Her er en paneldebat om ingeniørstudiets problemer, men debatten kan glimrende overføres på i hvert fald den hårde del af Naturvidenskab. Jeg vil flere gange referere til denne artikel.
I denne tekst kunne mange gange refereres til de diskussioner, vi har haft i Guerillagruppen. Det har jeg med vilje ikke gjort, men I vil kunne genkende mange af punkterne. Måske bliver disse referencer tilføjet senere, hvis jeg laver en ny version. Jeg vil gerne understrege, at denne tekst ikke skal ses som et udkast til Guerillagruppens samlede Manifest, men mere min/vores egen uforgribelige mening.
Men lad mig først kort skitsere, hvad det er for et problem, jeg vil prøve at angribe. (Tal er taget fra KUs hjemmeside: www.ku.dk à Generel information à KU i tal , samt direkte fra Jens Erik Wang, Studieadministrator, Nat/KU).
Kandidatproduktionen på Naturvidenskab/KU er så høj som nogensinde (498 stk. i 2000), og frafaldsprocenten er formentlig på noget af det laveste, den har været (men dog solidt over 50%). Optagelsestallet er til gengæld faldet noget (oktobertal: 1100-1200 i 1990erne til 979 stk. i 2001), men ikke meget mere end man skulle forvente p.g.a. faldet i ungdomsårgangenes størrelse, kombineret med at den tidligere ansøgerpukkel er forsvundet. Så er der overhovedet et problem?
Som jeg ser det, er der et problem: Samfundet forventer, at der bliver uddannet endnu flere end i dag. Der er simpelt hen brug for kandidater, især fra de hårde fag. Jobmuligheder i det private som: Biotek, IT, børsanalyse, telekom., osv. trækker de nyuddannede væk fra de klassiske forsker og gymnasiestillinger, og ialt kan der bruges langt flere kandidater. Mange af disse stillinger kunne uden tvivl besættes med ingeniører, men DTU og de fleste andre ingeniørstudier har langt større problemer med ansøgertallet end Nat/KU, så vi skal ikke forvente nogen hjælp fra denne kant. Der er politisk fokus på dette problem, som forstærkes af en pensioneringsbølge de næste 5 år. Det er faktisk ikke er ubetydeligt for nationaløkonomien(!) Så måske er problemet ikke vores skyld, sådan isoleret set, men alligevel kan og skal vi ikke undslå os fra at gøre vores bedste for at gøre noget ved det.
De enkle løsninger på problemet må være: a) Tiltrække flere studerende, b) Få flere af de studerende til at gennemføre, eller c) begge dele. Jeg tror på, at vi må gøre alt, hvad vi kan, altså c), og jeg vil nu komme ind på hvordan jeg tror, det kan gøres.
Men først en lille opsang for at forberede chokket! Efter min mening er situationen temmelig alvorlig, og vi er nok nødt til en kraftig revurdering af vores uddannelser og hele strukturen omkring dem. Også selvom flere af de gamle dyder måtte gå tabt ved den lejlighed. Hvem ved, måske fik man nogle nye og bedre dyder i stedet? Jeg har derfor ikke ladet noget være helligt i det følgende, undtagen en ting: De studerende skal selvfølgelig lære noget, også om deres fag!
For at starte med ansøgertallet: Hvordan kan man få dette større? Der er en mulighed for at sænke studiestartskravene, så der bliver flere potentielle ansøgere. Dette vil jeg dog ikke diskutere her, da diskussionen så ville blive meget fagspecifik, hvilket jeg gerne vil undgå. Desuden viser frafaldsundersøgelser, at den vigtigste effekt formentlig vil være at øge frafaldsprocenten. Nej, hovedopgaven må ligge i at tiltrække en større del af de potentielle ansøgere. Jeg vil antage, at folk vælger studieretning ud fra følgende overvejelser:
interesse
jobmuligheder
troen på, om man kan klare studiet
Gode råd fra familie og venner
Jobmuligheder har vi ingen problemer med, i hvert fald på de hårde fag - det er nok sivet ind alle steder. Og Biologi har ingen problemer med optagelsestallet (omend ansøgertallet er dalende). Fornemmelsen for, om man kan klare studiet og indholdet af de gode råd hænger i høj grad sammen med fagets ry og det faktiske frafald. Disse to ting kommer vi til. Interessen hænger i høj grad på fagets ry. Og det kommer mange steder fra: De potentielle ansøgeres oplevelser fra undervisning i folkeskolen, gymnasiet - og så selve universitetsstudiets ry. Derved mener jeg omtalen af det enkelte studium fra venner, bekendte, medier, og fagets eget informationsmateriale. Folkeskolen og gymnasiet er vigtige faktorer, men dem er det svært umiddelbart at gøre ret meget ved. Jeg vælger derfor, ikke at beskæftige mig med dette emne her. Altså må studiets ry være den parameter, vi skal forsøge at ændre. (I tråd med Finn Kjærsdam, I-52.)
At øge gennemførelsen på studiet er også en svær opgave. Men det er i det mindste en problemstilling, hvor vi (næsten) ikke skal være afhængige af faktorer udefra. Selvfølgelig kan økonomiske problemer hos de studerende tvinge dem til at tage erhvervsarbejde. På den anden side er det ofte set, at (i hvert fald studierelevant) arbejde bliver en fordel for den studerende, selvom det kan medføre studietidsforlængelse. Jeg mener derfor, at vi skal søge en løsning inde i de enkelte studier.
Meget frafald sker i begyndelsen af studiet (jeg taler ikke her om de ca. 20%, der aldrig møder op til første undervisning - det er en anden problemstilling). Det er en ærlig sag at erkende, at man er kommet på en forkert hylde, men det burde trods alt kun ske for de færreste. (Her er jeg delvist uenig med Lars Ulriksen, I-52, som mener, at frafaldet er de studerendes måde at gøre deres uddannelse fleksibel.) Mange studerende oplever simpelt hen de første studieår som svære og kedelige (Og det kan jo hurtigt blive to sider af samme sag. Hvis studiet er kedeligt, orker man ikke studere nok, og så bliver det svært. Og vice versa. Mange studerende tabes på første studieår Jakob Lange taler om efterårskrisen og 2. Semester-krisen. Selv de mest motiverede studerende kan nok kun klare et par studiekriser, før de taber deres oprindelige brændende interesse. Det er her, jeg tror man kan gøre noget!
Jeg har nu, lidt unuanceret, kogt problemet ned til to punkter (her fraregnes sociale forhold, vi kun dårligt kan gøre noget ved):
forbedre studiets ry
fastholde de studerendes interesse
og så vidt jeg kan se, kan begge ting løses ved samme besværgelse: Det skal være sjovt at læse naturvidenskab! Sjovt nok er dette også en af pointerne i I-52, udtalt af Børge Diderichsen.
Nu sidder man måske med en lille sund skepsis: Nu skal det jo ikke gå op i Tivoliture og værtshusbesøg! Jo, hvorfor ikke? Jeg har faktisk haft et hold i Fysik 1 (klassisk mekanik) på studiebesøg begge steder. Alle de studerende, og jeg, syntes det var sjovt, og jeg vil påstå, at de lærte mere af det end af en typisk klassetime!
Men lad mig nu blive lidt mere konkret. Jeg vil tage udgangspunkt i min besværgelse ovenfor og bruge den som løftestang til at få rokket ved forskellige dele af uddannelserne. De næste afsnit er opdelt i eksempler på, hvad der kan bruges, og hvad der må laves om. Kriteriet er: Sjovt eller ikke sjovt! Jeg har her anvendt mig selv og Anne Katrine (og vores erfaringer om studerendes holdninger generelt) som smagsdommer, så analysen er ikke objektiv, men kan debatteres. Og det håber jeg vil ske.
Jeg vil her præsentere en række ting ved de nuværende studier, som jeg tror opleves som sjove og interessante af de studerende. Der er jo vigtigt at vide, hvad man skal bevare og styrke, før man begynder at lave noget om. Listen og eksemplerne er slet ikke fuldstændige. Mere kan sagtens tilføjes, og grupperingen af eksempler kan muligvis gøres bedre.
Mennesket er jo et socialt dyr, og vi holder af at være sammen med andre. Helst i mindre grupper, hvor man har mulighed for samtale. Arbejder man sammen om noget fagligt, kan man også holde hinanden i ørerne - en god sidegevinst (I-52). Man kan også opleve den elementære glæde ved at have fundet ud af noget og præsentere det for de andre. Men også når man arbejder man sammen om noget socialt kan man opbygge et netværk af studiekammerater, hvilket er meget vigtigt for studieglæden - især i de første studieår. Gode eksempler på elementer, der fremmer dette, er:
Projektarbejde i grupper
Læsegrupper (både i semestret og før eksamen)
Faglige udflugter (som man har på f.eks. geologi og biologi)
Feltarbejde (f.eks. biologi/geologi sommerkurser eller biologernes nu desværre nedlagte 6-ugers introkursus)
Ruskurser
Studentersociale aktiviteter (sport, fest, fredagsbar, )
Studenterpolitiske aktiviteter (Fagråd, studienævn, )
Det er fagligt stimulerende at have sit eget projekt, hvor man selv kan gøre en forskel. Og det er også helt elementært en god fornemmelse. Som Lars Ulriksen siger i I-52: man vil gerne sætte spor. Opgaven behøver ikke være et kæmpe afslutningsprojekt; man kan efter min mening også opnå dette med mindre opgaver indbygget i de enkelte kurser. Jeg nævner et par eksempler:
Projektarbejde over bunden opgave (som på Datalogi, de 3 første studieår)
Større obligatoriske opgavesæt (som jeg f.eks. havde på Matematik 1SS, 1985, Kemi A, 1990)
Projektarbejde over valgfrit/selvdefineret emne (som på Fysik 1, Frie Øvelser)
Gode laboratorieøvelser med plads til at tænke selv (som jeg havde på Kemi A, 1990)
Introforløb med feltarbejde (Biologi indtil for nyligt, Geologi 1990)
Computerøvelser (dataanalyse og -visualisering, udregning, simulering)
Forberedte mundtlige fremlæggelser for klassen (studenterforelæsninger / kollokvier)
Sommerkurser (geologi, geografi, biologi)
Bachelor projekt
Speciale
Jeg synes selv, det er pragtfuldt, når en viden jeg har tilegnet mig, kan anvendes på et senere problem. Man føler, at det er noget, man kan styre. Måske er det kun noget, jeg selv har fundet vigtigt, men lad mig give et par eksempler på, hvad jeg mener:
Undervisning, der tager afsæt i noget man har lært tidligere (på dette kursus eller på et foregående kursus)
Gode regneopgaver (lange med udvikling, men ikke alt for svære)
Når man selv indser sammenhænge i faget, f.eks. under eksamenslæsning, eller mellem faget og ens egen hverdag
At undervise (fra børnehave til universitetsstuderende)
At vise frem (Legestuen, kustode på museum)
De studerende vil gennem opvæksten, folkeskole, gymnasium, m.v. have oplevet, at der blev lyttet til deres meninger. Det forventer de simpelt hen. Hvis deres mening så også får konsekvenser, er det helt i top. Et par eksempler:
Klasserepræsentanter (f.eks. på store kurser)
Studenterpolitik (Studienævn, fagråd)
Når underviserne besvarer spørgsmål og går ind i faglige diskussioner
Forskningsarbejde (specialestudium, studentermedhjælp på forskningsprojekter)
Studenterprojekter brugt i forskning (f.eks. data fra Geologi sommerkursus B)
Videnskabsbutikken (hvis den stadig findes ???)
Studenterkollokvier
At undervise (fra børnehave til andre studerende)
Når kursusevaluering bliver taget alvorligt
Generelt er det rart at vide, om det man foretager sig har et formål. Hvad skal det bruges til? Dette kan fremmes ved:
At vide, hvad studiet skal føre til (job, faglighed, eller blot næste studieår)
At kende formålet med hvert enkelt kursus (Især for støttefag)
At forstå formålet med de enkelte elementer i hvert kursus
Nu er turen så kommet til de ting, der ikke opleves som sjove. De ting, der bør luges ud i. Her skal man selvfølgelig luge med omtanke. Der kan jo godt findes ting, som er nødvendige, selvom de ikke er sjove. Men på den anden side skal man jo ikke bibeholde ting, som kun eksisterer af gammel vane. Formentlig kan alle tidligere og nuværende studerende opremse lange lister over deres yndlings-hade-undervisning, om de så blev vækket midt om natten. Lad mig give mit eget bud.
Dette er modpolen til at arbejde med tingene selv. Bliver man passiv, kan man let falde hen i tanker om noget uvedkommende. Det gør jeg stadig ofte selv under uinspirerende foredrag. Det er både spild af tid og medvirker til, at den studerende mister interessen. Mine bud på passiviserende undervisning er:
Dårlige forelæsninger, der går i detaljer og/eller gentager lærebogen (klart topscorer)
Dårlige klassetimer, der bliver til forelæsninger/envejskommunikation
Dårlige regneøvelser, f.eks. når kun en enkelt student diskuterer med underviseren
Dårlige laboratorieøvelser, f.eks. når tiden går med lange tekniske lærerforklaringer, eller hvor de studerende bliver til robotter p.g.a. alt for detaljerede øvelsesvejledninger.
Ja, faktisk alle undervisningselementer, hvor der er en lærer indblandet, kan spoleres - og bliver spoleret fra tid til anden. Ret tankevækkende!
Dette må vel næsten være modstykket til at blive taget alvorligt. Det sker, når en lærer eller administrator benytter sig af sin position til at trumfe noget igennem overfor en studerende. Noget sådan burde faktisk være udryddet i 1968, men enkelte rester lever videre endnu. Et par eksempler (der findes mange flere):
Når klager (f.eks. over dårlig undervisning) ikke får (synlige) konsekvenser
Arrogante undervisere (jeg underviser kun den ene, der kan være Bohrs efterfølger)
Opgave- eller eksamenskrav, der er umenneskelige (27 mundtlige spørgsmål i Mat 2MA, 1985, 3 uger til at lave Kerneopgaven i Dat 1M, 1990, Datalogi øvelser, hvor output skal være korrekt ned til antallet af blanktegn, Datalogi A, 1989)
Uretfærdig bedømmelse til eksamen. Mange studerende kender til grusomme historier, hvor de selv eller en medstuderende er blevet slagtet, typisk p.g.a. tidligere uoverensstemmelser (måske klage over undervisning eller pensum) med eksaminator.
Der er efter min mening blevet lagt utroligt meget arbejde i at forbedre ting, der kunne have stået på denne liste. Formentlig fordi det har været det, der fra Studienævnene har været lettest at gå til. Men et par punkter findes der vel endnu (skønt jeg ikke er 100% up-to-date med udviklingen). Jeg byder på:
Regler, der begrænser de studerende uden rimelig grund (typisk når studerende, der mangler en enkelt eksamen på et studieår, ikke må følge kurser på næste studieår. Dette sker f.eks. mange steder ved overgangen mellem grunduddannelse og overbygning.)
Når studieplanen er i praksis umulig at følge (f.eks. Fysik-Kemi)
Når meget specialiserede/svære kurser er obligatoriske uden oplagt grund
Fagtrængsel (alt for meget læsestof til den afsatte tid)
Sammenfaldende opgavefrister på forskellige kurser
Kurser, hvis faglige niveau er alt for højt (Fysik 2 indtil 1991, Mat 1 måske stadig? flere??)
Dette giver vel næsten sig selv, men det hører ikke ind under en af de andre overskrifter. Her er mange eksempler, som hjemmelavede noter fulde af fejl og forældede lærebøger.
Det er vel kun de allerfærreste, der ikke har været led og ked af eksamen. Ikke mindst når eksamenskrav har været hårde, uklare, eller har involveret store mængder udenadslære.
Ved eksamen kan underviseren udøve den totale magt overfor de studerende, og antallet af historier om eksaminander, der er blevet reddet eller slagtet på eksaminators forgodtbefindende er endeløs. Forekomsten af censorer burde sikre en vis grad af objektivitet, men da eksaminator og censor ofte er gamle studiekammerater, skriver artikler sammen, og/eller er censorer på hinandens kurser (måske gennem årtier), kan rygter om indspisthed ikke let manes i jorden.
Alligevel ser man denne sæsonbetingede tortur som et nødvendigt onde, der kræves af samfundet. Men nu er det jo faktisk sådan, at erhvervslivet og gymnasier selv ikke ansætter vores kandidater efter deres karakterer, men efter faglig specialviden, personlige egenskaber og kemi (kandidatgraden skal dog være bestået!). Så selve karaktererne bruges vel næsten kun af Universiteterne selv: Til at sortere ansøgere til Ph.D. stipendier. (senere i forskerkarrieren er eksamensbeviset ikke vigtigt, da er det CVet der tæller).
I øvrigt har vi i Guerillagruppen tidligere talt om, at selve eksistensen af eksamen indvirker på hele undervisningsforløbet, ofte i negativ retning.
Det er nu blevet tid til at drage nogle konklusioner på de punkter, jeg har skrevet om i afsnit 2-5: Jeg vil give nogle konkrete forslag til ændringer på de naturvidenskabelige uddannelser. Jeg føler mig ikke helt afklaret på, om alle forslagene faktisk vil vise sig at være gode, eller hvorvidt de faktisk allerede er gennemført uden at jeg har været opmærksom på det. Jeg er meget åben for diskussion på dette punkt, især i Guerillagruppen. Måske kunne man senere arrangere et debatmøde mellem Guerillagruppen og interesserede studenter (f.eks. fra Studienævn) om disse emner.
Jeg har delt mine forslag op i to hovedgrupper: Selve undervisningen, og rammerne for undervisningen. Lad os begynde med det sidste:
Her kommer vi ind på alt det, der ligger uden for undervisningslokalerne. Her tror jeg, at der er en del at forbedre. Både hvad angår studieledelse, studieplanlægning, og studenternes sociale miljø.
Studieledelse
Studielederen skal tage ansvar for, at kursusevaluering bliver taget alvorligt, og at f.eks. en dårlig evaluering får konsekvenser for pågældende kursus. På større kurser på grunduddannelsen bør studielederen nok også holde et møde med klasserepræsentanter (som man selvfølgelig skal have).
Der skal synliggøres en klar vej for klager fra de studerende (over andet end eksamensbedømmelse). Studenterklager skal tages alvorligt, og de studerende skal også vide, at de bliver taget alvorligt. de studerende skal turde klage(!), og man burde indføre en regel om, at underviseren ikke skal kunne få oplyst klagerens navn.
Studieplaner skal gennemses løbende, så knaster udjævnes. Konflikter mellem studienævn (som f.eks. Fysik-Kemi studieplanen) skal løses hurtigt, evt. på dekanniveau.
Kurser, der er uforholdsmæssigt svære (dræberkurser), skal identificeres og ændres.
Der skal løbende foretages frafaldsundersøgelser, så årsager til frafald identificeres.
Studieleder og studienævn bør (evt. i fællesskab) fabrikere en form for kort hvidbog over, hvad uddannelsen forventer af sine undervisere. Der kan f.eks. være et idekatalog over undervisningsformer, eksamensformer, (som især nye undervisere kunne have glæde af).
Alle undervisere skal bestå pædagogiske kurser. For undervisere, der er identificeret som dårlige, skal der være en ekstra indsats.
Undervisningsevner og erfaring bør vægte tungt i forbindelse med ansættelse (dette sker allerede en del steder). Fastansatte undervisere, der er for dårlige, bør simpelt hen afskediges!
De studerendes retssikkerhed skal sikres ved ansættelse af en studieombudsmand, der skal fungere som ankeinstans overfor klager, skal have et overordnet ansvar for undervisningsevaluering og opfølgning og måske også ansvaret for studievejledningen.
Studievejledning og -information
Studieleder og studienævn skal udgive en skriftlig introduktion til studerende på hver uddannelse med anden og mere information end blot studieplanerne, f.eks. motivation for hvorfor obligatoriske kurser og støttefag indgår, specialiceringsmuligheder på overbygningen (og tilhørende relevante kurser), formål med uddannelsen (hvilke kompetencer får man), en vifte med erhvervsmuligheder, relevant talmateriale, m.v. Der bør være et introduktionsmøde om dette i september, hvor også institutleder, studieleder, studienævnsmedlemmer, m.v. præsenterer sig (en ordentlig velkomst).
Man kunne (gen-)overveje en tutorordning, hvor hver underviser har ansvaret for en gruppe studerende. (jeg har ladet mig fortælle, at på Oxford University er hver underviser tutor for netop 2 (to!) studerende - og frafaldsfrekvensen er under 5%)
Der skal være en synlig studievejledning, som også omfatter erhvervsvejledning.
Studievejledningen skal også være opsøgende. Med KUs nye Fønix system er der mulighed for at udsøge studerende med unormale studieforløb.
Studieplaner
Eksamen skal afskaffes! I hvert fald kunne man med fordel afskaffe karakterer, og på mange kurser kunne man finde en anden evalueringsform. F.eks. projektarbejde med rapport, eller 1.uges opgaver (måske med mundtligt forsvar). Der findes mange flere evalueringsformer, som kunne overvejes. Eksamen i udenadslære skal afskaffes!
Faglig formidling, som populære artikler og foredrag, samt legestue skal have en officiel anerkendelse i uddannelserne.
Vejledning af gymnasieelever på 3.års projekter skal kunne give kredit på uddannelserne. (Det vil endvidere kunne have en god effekt for studiernes ry overfor gynmasierne)
Projektarbejdsformen skal i langt højere grad anvendes, til gengæld skal antallet af forelæsninger beskæres.
Man kunne overveje at indføre et basisår. F.eks. i faggrupperne (Datalogi, matematik, statistik, fysik, astronomi, geofysik, evt. biofysik, kemi, evt. biokemi) (biologi, evt biokemi, evt. biofysik idræt) (geologi, geografi). Der vil være mange fordele og mange ulemper, og forslaget kræver en meget grundig analyse.
Sociale aktiviteter
Alle uddannelser burde have en ruskursus-lignende introduktion med fagligt indhold og med deltagelse af undervisere. (som den tidligere 6-ugers pakke på Biologi, muligvis kortere).
Faglige udflugter skal prioriteres.
De studerende skal gå i faste klasser, i hvert fald på 1. Studieår. de sociale grupper fra ruskurserne skal bibeholdes. Dette kræver en koordineret holdtilmelding.
Styrke studenternes muligheder for sociale arrangementer (jeg går ikke i detaljer; det er et utal af eksempler på, at det kan lade sig gøre allerede)
Oprette/beholde studenter-studievejledere, studenterinstruktorater og andre relevante studenterjobs. (man kan få meget engageret undervisning og forskningshjælp ud af studerende, som på den måde får et fagligt tilhørsforhold, der breder sig til de yngre studerende).
Dette afsnit omhandler det egentlige: selve undervisningen. Jeg forestiller mig, at den hvidbog for undervisere, jeg omtalte i afsnit 6.1. skal indeholde gode råd om muligheder for at gøre undervisningen god og spændende. Hvidbogen skal indeholde punkter som:
Ved hver kursus begyndelse fremlægger og diskuterer underviseren for de studerende, hvad kurset handler om, og hvordan det skal foregå (det, som i Adjunktpædagogikumskurset bliver kaldt en kontrakt).
I forelæsninger skal det vigtige stof diskuteres og de store linier skal udlægges - I modsætning til recitation af pensum. Antallet af forelæsninger skal begrænses.
I øvelsestimer skal man finde elementer, der gør de studerende aktive. F.eks. færre studenter per hold, gammeldags regneøvelser, hvor man faktisk løser opgaver i undervisningstiden, studenteroplæg om teori eller opgaveløsning, læreroplæg til diskussion, m.v. Kort sagt: Afveksling.
Der skal være mere projektarbejde. Små opgaver, der kan løses på en time. Store opgaver, der varer fra få uger til et helt semester. Evt. computerarbejder eller computersimulering.
Laboratorieøvelser skal underkastes grundigt eftersyn, og formålet med øvelserne skal overvejes. F.eks. skal det være muligt at opøve laboratoriefærdigheder uden at kede sig imens. Her kunne projektarbejdsformen også overvejes.
Projekter og andre større opgaver må gerne have forskningskarakter d.v.s. løsningen behøver ikke være kendt på forhånd.
Lærebøger bør som hovedregel være nye og skiftes ud jævnligt.
Hvidbogen skal også indeholde generel information om de studerendes faglige baggrund (fra tidligere kurser, for 1.års studerende gymnasium) og andre relevante oplysninger. Man skal huske, at især nye undervisere ikke har mange andre forudsætninger for at undervise end deres eget studieforløb. Og situationen har ganske givet ændret sig siden de selv forlod gymnasiet og begyndte studierne. Man kan forestille sig, at det udarbejdes en generel del fra fakultetet, suppleret med konkrete punkter fra hvert af de enkelte studienævn.
Man må dog huske på, at hvidbogen ikke må stå alene. Der skal fortløbende være fokus på uddannelsernes mål, indhold og kvalitet. Også på ledelsesniveau!
Det er klart, at omfattende ændringer i stil med dem, jeg nævner ovenfor, ikke kan vedtages fra den ene dag til den anden. Der må først sættes en diskussion i gang blandt undervisere og studerende, så man får spredt nytænkningen ud på fakultetet, inden planen sættes i gang. Ellers er der nok stor chance for, at det går galt. En sådan diskussion kunne komme til at tage 6-12 måneder, måske endda længere. Man skulle så skrive en form for principbeslutning i en rapport, der blev vedtaget af alle parter, hvorefter de enkelte studienævn skulle gå i gang med at gennemføre ændringerne.
Der vil være en stor fordel i at gennemføre ændringerne på alle studier samtidigt (formentlig rullende ændringer begyndende med 1.års studierne). Dette beror på presseeffekten. Hvis hele fakultetet ændrede undervisningsstrategi så radikalt, som jeg lægger op til, ville det være en nyhed, der kunne bære en pressekonference (inklusive minister og TV) med titlen: Det skal være sjovt at læse Naturvidenskab. Og det vil være ufatteligt vigtigt at få det budskab igennem for at ændre på studiernes ry.
Jeg har præsenteret et forslag til analyse af problemer på undervisningen på Nat/KU. Hovedbudskabet er:
Det skal være sjovt at læse Naturvidenskab,
Jeg har endvidere tilladt mig at komme med konkrete forslag, som vil trække i den retning. Forslagene vil formentlig af mange opfattes som provokerende. De vigtigste ændringer er:
Færre forelæsninger
Mere projektarbejde
Nytænkning i laboratorieøvelser og regneøvelser
Nye eksamensformer
Forskningselementer i undervisning
Flere studenterinstruktorer
Faglig formidling skal indgå i uddannelserne
Tag studerendes kritik seriøst - og gør noget ved det
Indfør en studieombudsmand
Indfør en seriøs tutorordning
Obligatoriske introkurser med fagligt indhold
Hvidbog for (nye) undervisere
Gennemtænk uddannelsernes formål
Alle ændringerne gennemføres på én gang og den nye stil præsenteres ved en pressekonference.