Gå-hjem-møde for informatiklærere om overvågning & algoritmer

Portræt af Asbjørn Ammitzbøl Flügge

Ofte bruger vi Orwells ”Big Brother” og Foucaults ”Panoptikon” til at beskrive den overvågning, som vi oplever. Det altseende øje og den indre disciplinering. Men hvor meget mening giver begreberne i det 21. århundrede?
Og hvordan skal vi forholde os til overvågning, når justitsminister Nick Hækkerup siger: ”uden tryghed er der ingen frihed, og det følger logisk heraf, at med overvågning stiger friheden”.
Er overvågning måske er nøglen til at forhindre terror, sikre tryghed og åbne samfundet op efter en pandemi?"

Oplægsholder Asbjørn Ammitzbøl Flügge er PhD-studerende ved Københavns Universitet og laver forskning indenfor feltet Software, Data, People & Society.

I et samarbejde mellem IT-lærerforeningen, Københavns Universitet og Aarhus Universitet afholdes 4 gå-hjem-møder i marts/april 2021 til inspiration for alle danske informatiklærere og andre nysgerrige.

Arrangører