Datalogisk Institut, DIKU > Begivenheder > Begivenheder 2012 > Infomøde om studiestar...
Infomøde om studiestart 2012
Vil du være mentor?
DIKU søger mentorer til at hjælpe de nye studerende på Datalogi og på Naturvidenskab og it godt i gang med deres studier.
Kom til infomøde fredag d. 10. februar kl. 13.15 - 14.00 i Lille UP1 og hør om mulighederne for at være med til at gøre en forskel for de nye studerende.
Der serveres en sodavand og snacks efter mødet.
Vil du være rusvejleder?
Efter infomødet i Lille UP1 om studiestarten holder RusKursusGruppen (RKG) hvervemøde for rusvejledere, som skal introducere de nye studerende til DIKUs fantastiske sociale miljø. Det foregår kl. 14:15-15:00 i lokale 1-0-04 (længst til venstre på øvelsesgangen). Her vil RKG fortælle lidt om, hvad man laver som rusvejleder, og hvad der skal til for at give en forrygende introduktion til DIKUs sociale miljø og aktiviteter. Derudover vil der også være gratis øl og sodavand.

