Jeppe Waagstein til Universitetsavisen: KU skal tilbyde grundlæggende datalogi til alle studerende – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2017 > Jeppe Waagstein til Un...

30. august 2017

Jeppe Waagstein til Universitetsavisen: KU skal tilbyde grundlæggende datalogi til alle studerende

Computing in Academia

Hvordan hjælper vi samfundet med at producere flere it-kyndige? DIKUs Jeppe Eimose Waagstein foreslår i et debatindlæg til Universitetsavisen, at alle studerende på KU tilbydes grundforløb i datalogi på op til 60 ECTS med tilhørende SU, uden at der tages tid fra deres hoveduddannelse.

Jeppe Eimose Waagstein, foto: Sebastian Boring

Ved at nyanvende de eksisterende regler om propædeutik, kunne alle studerende på KU tilbydes grundforløb i datalogi på op til 60 ECTS med tilhørende SU, uden at der tages tid fra deres hoveduddannelse. En række grundforløb tilpasset de forskellige fagområder vil kunne støtte i de studerendes uddannelse, i deres kommende erhverv eller i deres senere videnskabelige arbejde.

Trods massiv efterspørgsel fra forskning, erhvervsliv og samfund er Københavns Universitets evne til at ruste studerende med datalogiske kundskaber for begrænset. Her er uddannet dataloger særskilt siden 1969, men der udbydes ikke kurser i grundlæggende datalogi til universitetets øvrige studerende.

Det er besynderligt, for på tværs af akademias fagdiscipliner fra proteinforskning til middelalderstudier, anvendes datalogiske metoder aktivt til dataindsamling, analyse, modellering, eksperimentel afprøvning og formidling. Flere steder er computer-teknologierne og deres følger selvstændige genstande for forskningsstudier.

Verden over opretter universiteter computer science-programmer til studerende på tværs af fagdiscipliner.

Jobkøen er kort for dem med viden om datalogi

Af kandidaterne, der sendes ud fra universitetet, efterspørges datalogiske kompetencer i stigende grad. Erhvervslivet råber igen og igen på flere studerende med it-kompetencer.

Et karikeret, men ikke helt forkert billede er dette: Der er to jobkøer for færdige kandidater. En kø for dem uden datalogiske færdigheder – den er lang. Og en kø for dem med, og den er kort.

At tilegne sig datalogiske færdigheder handler ikke kun om forskning og job. Det handler lige såvel om demokratisk dannelse i en verden, hvor computersystemer, på godt og ondt, har en stadig stigende indflydelse. Til det er datalogisk viden vigtig. For med den kan vi bedre forholde os kritisk til de enorme investeringer i private og offentlige computersystemer, til de alt for antropomorfiserede ‘algoritmer’ på sociale medier, til diverse usaglige forudsigelser om ‘kunstig intelligens’ og til de overdrevne forestillinger om ‘Big Data’.

Yderligere er datalogien et af de stærke kort, vi har på hånden i dag, når vi skal gøre verden bedre – til at bekæmpe klimaforandringer og sygdom og til at fremme demokrati og oplysning.

Men for at kunne dette, er KUs undervisningsudbud i grundlæggende datalogisk viden og færdigheder alt for begrænset. Hist og her udbydes små fagspecifikke kurser med datalogisk karakter, hvilket er godt, men langt fra nok.

Datalogisk Institut har i en årrække samarbejdet med andre institutter på KU om at udbyde tværfaglige it-uddannelser. Mange studerende har fået kandidatgrader fra disse og er efterfølgende hurtigt blevet ansat.

Af efterårets 7.270 nye studerende på KU, starter kun omtrent 250 på datalogi og 100 på to tværfaglige it-uddannelser. Det er under fem procent. Dette står i skarp kontrast til eksempelvis kurset Computer Science 50 (CS50) på Harvard University, der på et semester giver en solid introduktion til datalogi. Kurset er over årene er blevet universitets største kursus med årligt 800 studerende. Det skal ses i forhold til, at Harvard har 22.000 studerende og årligt optager ca. 2.000.

Der har gennem tiden været flere forsøg på at etablere introducerende kurser i datalogi for ikke-dataloger. Af forskellige grunde er de dog ikke blevet en succes. En vigtig grund har været, at de involverede studienævn har skullet give afkald på noget af studerendes tid til ‘kernefaglige aktiviteter’, for at gøre plads til sådanne kurser. Resultatet bliver derved næsten uundgåeligt et mindre valgfag med for få studerende og med undervisere, der nok anvender computere i forskning, men ikke er trænet i at undervise i det.

Mit forslag er at nytænke anvendelsen af det eksisterende regelsæt for for propædeutiske studieforløb. KU kan udbyde en række datalogiske forløb på 30-60 ECTS benævnt ‘Computing in Academia’, og studerende kan få deres deltagelse dokumenteret. En række forløb, målrettet akademiske områder hvor der er faglige overenstemmelser, udbydes i samarbejde med fagmiljøerne. Det vil give store hold på tværs af fag og derved gøre det muligt at have undervisere, der er særligt trænede i at formidle datalogiens kernestof.

Reglerne om propædeutisk undervisning gør, at de studerende kan tage pakkeforløbet som tillæg til deres ordinære uddannelse og modtage ekstra SU for dette. Det vil ikke tage tid fra, men i stedet styrke kernefaget. Det vil gavne de studerendes erhvervsmuligheder – og meget andet – gevaldigt.

Det vil være en saltvandsindsprøjtning til forskningen på KU, først gennem de involverede undervisere, senere gennem de studerendes arbejder og ansættelser. Endelig vil det imødekomme den store efterspørgsel fra erhvervslivet og fra vore politikerne om bredere og dybere it-kompetencer.