Forskere fra DIKU opfinder ny metode til at diagnosticere Alzheimers sygdom – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2014 > Forskere fra DIKU opfi...

30. oktober 2014

Forskere fra DIKU opfinder ny metode til at diagnosticere Alzheimers sygdom

Forskning

Virksomheden Biomediq og Datalogisk Institut på Københavns Universitet har skabt den nye og forbedrede metode til at diagnosticere Alzheimers. Fra KU er arbejdet blevet ledet af erhvervspostdoc Lauge Sørensen og professor Christian Igel. Samarbejdet startede i 2012 med økonomiske midler fra Innovationsfonden.

Bedre diagnoser

Dansk forskerhold opfinder ny metode til at diagnosticere Alzheimers sygdom. Metoden fordobler antallet af korrekte Alzheimers-diagnoser ved at analysere scanningsbilleder af hjerner.

Opfindelsen er netop præmieret på det anerkendte amerikanske universitet MIT i Boston som den bedste i en international konkurrence om at diagnosticere Alzheimers– foran blandt andre MIT. Forventningen er, at teknologien er klar til at blive taget i brug i starten af 2016.

Mads Nielsen, direktør for Biomediq A/S, forklarer:
- Computeranalyser af MR-scanningsbilleder af hjernen kan bruges til at sætte præcise tal på forskellige hjernedeles størrelse, form og farve. Det kan give værdifuldt kvantitativt input til neurologer i forbindelse med diagnosticering og kan anvendes til at påvise, om behandlinger virker. Disse indikatorer vil i den kommende tid blive gjort til en del af den kliniske praksis.

Mere